RØNDE GYMNASIUM · KR. HERSKINDSVEJ 6 · 8410 RØNDE · TLF: 86 37 19 77 · KONTOR@ROENDE-GYM.DK

Dansk Islandsheste-college

Nu kan du kombinere en studentereksamen med din interesse for ridning og islandske heste!

 

I samarbejde med Kalø Økologisk Landbrugsskole har vi sammensat et uddannelsesforløb, så du både kan få en studentereksamen og dyrke din interesse for heste og udvikle dig som rytter. Du kan medbringe din egen hest, eller du kan leje en på Landbrugsskolen.

 

Du går i skole på Rønde Gymnasium, hvor din almindelige skolegang foregår, og du bor på Kalø Økologisk Landbrugsskole, som ligger ca 4 km fra gymnasiet. Her er din hest også opstaldet, og her får du en masse rideerfaring og faglig viden om pasning og træning af islandske heste.

 

Med Dansk Islandsheste College tilbyder vi således en enestående mulighed for at kombinere den formelle gymnasieuddannelse med islandshestesport og Dansk Islandshesteforenings instruktøruddannelse.

Det er ikke en forudsætning, at du rider på et højt niveau. Men det er vigtigt, at du har gå-på-mod og energi til et intensivt uddannelsesforløb, hvor uddannelse og ridning går hånd i hånd.

 

Her på siderne kan du læse om
Din hverdag
Kurser & ridning
Priser
Ansøgning & optagelse
Kontakt

Søg