RØNDE GYMNASIUM · KR. HERSKINDSVEJ 6 · 8410 RØNDE · TLF: 86 37 19 77 · KONTOR@ROENDE-GYM.DK

Du kan søge SU, når du fylder 18 år. SU afhænger af din egen og dine forældres indkomst og formue. Den gives dels som stipendium og dels som lån. Du kan naturligvis søge stipendium uden også at søge lån. Er du fyldt 20 år, er du uafhængig af dine forældres indkomst. Vær opmærksom på, at du skal være fuldt studieaktiv for at kunne få SU (se studieregler / fremmøderegler).
Selve ansøgningen foregår elektronisk på www.su.dk, hvor du også kan finde yderligere oplysninger om SU. Du er også velkommen til at kontakte kontoret.

 

Du kan søge SU 1 måned, før ...

Fra den 1. juli 2010 kan du tidligst søge SU 1 måned, før den dato, du kan få SU fra. Har du for eksempel ret til SU fra den 1. september, så kan du tidligst søge fra den 1. august. Det forudsætter dog, at du er fyldt 18 år, og at du har fået brev om, at du er optaget på uddannelsen.

 

Du søger SU i minSU på su.dk. For at få adgang til minSU skal du bruge NemID. Hvis du ikke har NemID, kan du bestille den via su.dk. Bestil den i god tid. På den måde er du sikker på, at du kan få din SU til tiden.

 

Du skal være 18 år

Du kan få SU fra kvartalet efter, at du fylder 18 år. Bliver du for eksempel 18 år i august, kan du få SU fra den 1. oktober. Du kan tidligst søge SU i minSU 1 måned før den dato, du kan få SU fra.

 

Søg