.
.

Vi har i går aftes, tirsdag 3/11, fået det første konstaterede tilfælde af Covid-19. Det drejer sig om elev i 1.g, og vi har været i kontakt med Styrelsen for Patientsikkerhed og sat smitteopsporing i gang.

De mennesker, som en smittet person betegner som ”nære kontakter”, skal herefter gå i selvisolation, hvilket betyder, at de skal blive på deres værelser (hjemme) og være i så lidt kontakt som muligt med familien. Der skal sprittes af på alle berørte flader efter besøg på badeværelse og i køkken.

En konstateret smittet må først komme i skole, når vedkommende har været symptomfri i 48 timer.
En nær kontakt skal tage en test fire dage efter samværet med den smittede og må komme i skole når og hvis den test er negativ. Der skal yderligere laves en test to dage efter.

Man skal altså ikke blive hjemme, hvis man er venner med en, som er en nær kontakt. Styrelsen angiver, at cirklerne skal laves så små som muligt.