.
.

Jubilæumshilsen

I anledning af jubilæet har vi modtaget denne fine hilsen fra Inga Bruun Hjøllund, som blev student fra Rønde Gymnasium (dengang Rønde Kursus) i 1947! Hun er dermed 70 års jubilar! Du kan her læse hele hilsenen, som også beskriver hvordan det var at gå på gymnasiet dengang, hvor noget af det værste der kunne ske, var at blive fanget i lyset fra forstander Johannes Myginds billygter. Vi siger mange tak for hilsenen!

 

Hilsenen fra Inga

Til gymnasiet i Rønde

Efter at jeg i flere dage, efter jubilæet blev fejret i Rønde, forgæves har søgt efter en omtale i K.D. sendte jeg nedenstående til bladet – men har nu fået besked om at det ikke vil blive optaget. Derfor sender jeg det direkte til jer – med en varm hilsen til min gamle skole.

 

Rønde kursus – Rønde Gymnasium – 100 år

100 år – både for Rønde kursus og den russiske revolution. Det var jo også revolutionære tanker – det at starte en skole, der gav mulighed for at “småfolks børn” – og de, der boede langt ude på landet kunne få en højere eksamen på hurtigste og billigste måde.
Ideen udsprang af en stærk kristen livsholdning – men det gjorde den ikke mindre revolutionær.
Herskind hyldes med rette som skolens geniale grundlægger. – Men for mig, der kom til Rønde i 1945 er det forstander Mygind, Stander kaldet, der tegner Rønde kursus.
Han var alfaderen – i stort og småt.
Han VAR simpelthen overalt.
Intetsteds var man i sikkerhed.
Elsket som lærer, frygtet som forstander og beundret for sin viden, indsigt og energi.

 

Jeg vil gerne give et billede af livet på skolen “dengang”:

Der er meget langt fra Rønde til Vestjylland – og dyrt, så det er kun til efterårsferie, jul og påske vi rejser hjem.

Det er lige efter krigen, så der er rationering, og der skal spares på alt – også på lys og varme. Vi fryser tit – trods sivsko. – Det er en kold vinter, så jeg oplever at der er is på dynen på Langlinie nr. 14, hvor der er kakkelovn, og ilden går ud i løbet af natten. Jeg sover tit med vanter på.

Der er W.C for enden af gangen – fælles for os piger. Man vasker sig i vaskefadet, der står på toiletspanden.
I koldt vand.
Varmt vand kan vi hente i en stor kande nede i køkkenet. Der er ikke mulighed for at tage bad på skolen, men vi kan betale lidt for at få et varmt brusebad på mejeriet, som ligger nede ved hovedgaden.
(Jeg mindes ingen dårlig lugt).

Vi bliver vækket af gongongen, som en elev går rundt med på gangene 6:50 – og 7:30 er der morgenmad – og morgensang og en kort andagt – og så begynder undervisningen.

En time om eftermiddagen og en time efter aftensmad er “fritid” – og så er der ellers “læsetid” indtil lyset “går” kl. 23. – Lyset blinker 10 minutter før. – (og så kan det være at man lige skal ned til den store rugbrødsmaskine i kælderen efter en skive brød – eller 2.). – Men så har man heldigvis en petroleumslampe!

Vi har virkelig gode lærere!

Latin-Hansen klarer sig fint uden tavle. Han er et helt bundt pædagogik. Ikke en stund at hvile i, når han står ved bordet og fortæller at kursus betyder løb – ikke sovevogn.

Bette Nille (Viggo Nielsen) er en dygtig engelsklærer. A British Reader, – Womens emancipation – Engelske digte – dejlige! “Still we are seven”

Lange har tysk. Thomas Mann. Huset Buddenbrook – Mere spændende end “Deutschland 1 und 2”. Han har også historie og vi er på tur til historiske steder. Jeg husker især turen til ruinen.

H. F. Nielsen, (Mumleren) har oldævl. Det er så spændende – men vi ser det nok bedre bagefter.
Ada Bruhns billeder af gamle kunstskaffe, Illiaden, Sokrates’ forsvarstale.
Der var længere til Grækenland dengang end der i dag.

Dansk – det er fru Hansen (gift med Latin-Hansen).
Hun fortæller om forfattere og digtere, så alt bliver levende. Resumerer og lader os læse de væsentlige afsnit.
“Almas sonetter” – “At sige verden ret farvel” – “Den evige trekant”. Timer der aldrig glemmes.

Matematik. Det er Mygind. Han putter det simpelthen ind i hovedet på os.

Til det såkaldte naturfag hører også ekskursionerne. En sommerdag er vi med Mygind ved stranden og ser på sten – ledeblokke, en Østersøkvarzporfyr, en Kinnediabas, ja og en Rhombeporfyr. Det hele er så spændende.
Verden er stor ung og lys.
Vi ser også på istidens ud – og omformninger. Klinter og smeltevandsflader – og forstår godt at allerede stenalderfolket slog sig ned her.
Men naturfag læres også i fysiklokalet med de sortbejdsede borde og bænke. – og skelettet i hjørnet. En duft af både fysik og kemi – og zoologi. Og vi får lært om “valenser” – som højskolepiger med hinanden under armene.
Der er forsøg, vi skriver rapporter om – og meget mere.

Søndag er vores eneste fridag.
Der er gudstjeneste i Bregnet Kirke – og der kommer jeg også – men andre gange nyder vi, når Standers bil er kørt – Så kan vi finde på at danse på “samleren”, hvor der står et klaver. – Der er flere, der spiller godt.

Alle vi elever siger selvfølgelig du til hinanden – men lærerne siger De og efternavn til os. Jeg er ikke Inga – men frk. Bruun og Vips frk. Vinther og Ragnhild frk. Fastrup.

Klokken 23 slukkes lyset – og yderdørerne låses.
Så må man sørge for at der er mulighed for at komme ind gennem et vindue, hvis det bliver aktuelt – og det gør det vist for de fleste!

Der er selvfølgelig låste døre mellem drenge- og pigegangene!
Hvis der skal gives en besked til en på den anden side skubber man et brev under døren og forventer at det kommer frem til den rette.

I dag er det hele meget mere frit – og måske er dørene ikke låst – men der var også en vis spænding ved at skulle undgå at blive fanget af Standers billygter på vej til ruinen en måneskinsaften.

Dette er en hilsen fra fortiden til nutiden fra en student fra 1947 (70 års jubilar) – lærervikar 1948-49, bestyrelsesmedlem i firserne.

Inga Bruun Hjølland
Solbakken 1d1
8240 Risskov