Samfundsfag A – Engelsk A

Bliv klogere på det internationale samfund og dets opbygning og lær globaliseringens sprog.

Verden er blevet globaliseret

Det moderne samfund bliver fortsat mere og mere globaliseret. Vores kommunikation er ikke længere lokal, men er blevet global i takt med internettets udbredelse. Moderne virksomheder er blevet multinationale, og handler på kryds og tværs af landegrænser med kunder og andre virksomheder.

Med samfundsfag og engelsk på A-niveau får du mulighed for at arbejde med samfundsmæssige og kulturelle problemstillinger på både et lokalt og internationalt niveau.

I samfundsfag får du mulighed for at arbejde og gå i dybden med danske forhold – politik, økonomi og sociologi – men du får også mulighed for at kigge på internationale emner, som de internationale institutioner EU og FN, og hvordan fremmede stater er opbygget og styret.

I engelsk kigger du nærmere på de mange engelsktalende kulturer og deres unikke historie. Du lærer at begå dig på det globale sprog, engelsk, og får udbygget dit ordforråd. Du lærer også engelsk grammatik og sætningsopbygning, så du kan kommunikere professionelt. Du bliver også introduceret til verdensberømte engelsksprogede forfattere – f.eks. Shakespeare, Hemingway og mange flere.

Fremtids­muligheder

Med engelsk og samfundsfag på A-niveau i din studentereksamen, er du rustet til en lang række internationale studier inden sprog, politik og samfund. Du har også mulighed for at studere kommunikation eller lære mere om stater eller dansk politik og økonomi.

Du vil have muligheder for at søge uddannelser som sociologi, statskundskab, international business and politics og virksomhedskommunikation.

Du kan se alle uddannelser denne studieretning giver adgang til på Adgangskortet.

Oversigt over fag

Studieretning

  • Samfundsfag A
  • Engelsk A

Andre fag

  • Dansk A
  • Historie A
  • 2. fremmedsprog (vælg mellem tysk, kinesisk, fransk eller spansk)
  • Mindst et naturvidenskabeligt fag på B-niveau (biologi, kemi, naturgeografi eller fysik)
  • Fysik C
  • Idræt C
  • Kunstnerisk fag C (musik, billedkunst eller mediefag)
  • Matematik B
  • Oldtidskundskab C
  • Religion C
  • To naturvidenskabelige fag på C-niveau (biologi, naturgeografi eller kemi)